Nuets Kraft er, udover titlen på en efterhånden meget velkendt bog af Eckhart Tolle, også et begreb som for mange mennesker repræsenterer det man godt ved er nøglen til et lykkeligt, centreret liv, nemlig dette med at være i nuet. “Når bare jeg er i nuet, tænker jeg hverken på fremtiden eller fortiden, jeg er lige her midt i livet, forankret i mit eget centrum, og alting strømmer frit” siger man til sig selv. Og det er sandt nok, men desværre:
Mens de fleste har oplevet hvordan nuets kraft føles, er de færreste i stand til at fastholde øjeblikket. Og når man ikke kan fastholde det, ja, så er det der er tilbage af nuets kraft blot en mere eller mindre kraftesløs længsel efter nuet. For nu at sige det lidt groft… men ikke helt ved siden af, vel?
Forleden dag så jeg et citat, som jeg ikke kan huske ordret, men essensen af det var, at det mennesket søger er gemt i et aflåst rum – sammen med nøglen til selv samme rum. At sige til sig selv: “Jeg skal bare være i nuet så vil jeg mærke nuets kraft” er ligesom at stå foran dette rum, og sige til sig selv: når først jeg er derinde, bliver alting godt. Men man kan ikke komme derind, for man har låst sig selv ude…
Så er gode råd dyre kunne man sige…. hvis man ikke vidste bedre. For godt nok er vejen ind til rummet og ind til nuet langt fra nem, men den er altså heller ikke nær så umulig: Det handler nemlig ikke om at være i rummet, eller i nuet – det handler om at opløse alt det som tilsyneladende står mellem dig og nuet, mellem dig og din indre sandhed, mellem dig og dig. Den bevidsthed som har låst sig selv ude i fase 1 af Menneskespillet er udmærket i stand til at låse sig selv ind igen – og det er hvad fase 2 og Bryd Ud vejen handler om.
I løbet af fase 2 oplever man en helt naturlig tilbagevenden til Nuets Kraft. Man mærker den naturligt efterhånden som man vågner op til sin egentlige natur, sin egentlige væren.
Hvis du kunne li denne artikel, abonner på mit nyhedsbrev her!
